Bolton – Liverpool

I 1995 spillede Bolton og Liverpool Liga Cup finale på Wembley. Det er 20 år siden. Jeg så den ikke, da jeg var på højskole, og der kunne man ikke lige se engelsk fodbold, når man ville. Jeg fandt dog ud af resultatet på en eller anden måde, hvilket garantrisse ville sige tekst-tv på DR. Det er 20 år siden og jeg er blevet en midaldrende halvsur halvsløj mand. Dengang var jeg ung og frisk som den kære McManaman, der sprudlede, som han havde gjort det i FA-Cup finalen tre år tidligere mod Sunderland. Efter dette trofæ skulle der gå seks år, inden de røde igen vandt lidt til pokalskabet. Der hed træneren Houllier og McManaman var draget til Real Madrid, i stedet var det Owen og Heskey der gav den gas. Og nå ja Heskey spiller jo for Bolton nu, men han er vist ikke klar til i aften.

Og apropos Bolton, så købte vi jo Jason McAteer fra dem i 1996 mener jeg. Jeg mener også at huske, at han fik debut mod Manchester United. Jeg kan tage så meget fejl. Det er jo mange mange år siden.

Liverpool – West Ham

I går vandt Liverpool fuldt fortjent 2-0 over West Ham. Mål nummer to blev scoret af tilbagekomne Daniel Sturridge, og det gjorde vel sagtens alle Liverpoolfans glade, at det netop var ham, der scorede. Vi har savnet ham, og han kan komme til at betyde forskellen på om vi kommer i top 4 eller ej.

På facebook var reaktionerne mange. En af reaktionerne jeg faldt over, var fra en nordmand, der skrev at han havde fældet en tåre, da Sturridge scorede. Når jeg læser sådan noget, så bliver jeg skeptisk. For helt ærligt det er jo bare fodbold. Jeg kan forstå, at man græder, når man får børn eller mister nogen i sin familie, men det andet forstår jeg ikke. Det betyder ikke, at jeg nødvendigvis har ret. Det betyder faktisk ikke ret meget, men er måske en faktor i det forhold, at ideen om, at vi er en stor vidunderlig enig fanfamilie ikke nødvendigvis er sand. Nok holder vi med det samme hold, men vi gør det på forskellige måder og er en broget skare af mennesker.

IMG_1373

London og fodbold

Det er torsdag eftermiddag. Jeg er ved at komme til hægterne igen efter to dage i London med Lasse. Vi havde seks ting vi skulle på de 36 timer vi havde i byen og vi nåede de fem. Vi nåede at drikke kaffe og sludre med tidligere bestyrelsesformand Martin Broughton, der var manden, der gjorde det muligt at klubben blev solgt fra Hicks og Gillett til NESV. Det var en oplevelse at sidde og sludre med en mand, der udover at have været formand for Liverpools bestyrelse også har været bestyrelsesformand for British Airways. Han fortalte om, hvorfor han blev indsat som formand og hvorfor han ikke må udtale sig om balladen med Hicks og Gillett længere. Om retssager og bøvl og om at han i 60 år har været inkarneret Chelseafan.

Vi var også en tur i Parlamentet, hvor vi fik en halv time med Alison McGovern. Alison er fra Liverpool og MP for Labour. Hun er meget interesseret i sport og i at få styr på, at de engelske klubber bliver kørt ordentligt. Stor fortaler for mere magt til fans.

På the Guardian drak vi kaffe med Owen Gibson, der dækkede retssagen i forbindelse med overtagelsen af Liverpool af Henry og NESV. En dygtig journalist, der hjalp os på vej til at forstå, hvad det egentlig var, der skete i de dage i 2010, hvor verden stod stille for Liverpoolfans kloden rundt.

Inden vi skulle hjem nåede vi lige at drikke en øl med Tony Evans fra The Times. Tony er fra Liverpool og var med på lægterne fra 70’erne. Han var på Heysel og fortalte os om sit syn på tragedien og det efterfølgende vakuum. Han havde også mange skarpe holdninger til klubben, spillerne og ejerne. Og så var han fyldt med en masse fine røverhistorier.

Og nå ja, så nåede vi også lige at se semifinalen mellem Chelsea og Liverpool. Vi skulle have vundet,  men i stedet røg vi ud. Det var dog en fest og vi havde pladser helt nede ved banen og kunne derved følge Mignolets sparketeknik helt tæt.

 

Liverpool og os

Tre mænd i den gode alder, hvilket vil sige sådan lige omkring de 40 år, har sat hinanden i stævne. Målet er at skrive en bog om Liverpool FC inden for et år. Denne side viser lidt om processen og bringer bider fra bogen samt andre skriverier, der viser tankerne bag bogen.