Rodgers Raus

Vi er nået dertil, at det højst sandsynligt ikke er Brendan Rodgers, der er manager for Liverpool Football Club, når bogen udkommer om et stykke tid. Rodgers er vist det man kalder Dead Man Walking som manager, og sådan er det nu om dage. Man skal præstere, specielt når man bruger fantasillioner på nye spillere. Det gør Liverpool ikke i øjeblikket og derfor ryger Rodgers også snart.

Da Liverpool i sin tid fyrede Graeme Souness fik man det til at lyde som om man havde stoppet samarbejdet i enighed. Sådan var det også med Evans og til dels med Houllier. Klubben har aldrig været stolt af at fyre en manager.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er bedst for klubben, og om det overhovedet giver mening at fyre sin manager. Jeg kan forstå begge synspunkter og for mig er Brendan Rodgers bare en mand med et velbetalt job. Liverpool overlever fint uden ham. Når det så er sagt, så læste jeg for nogle år siden det meste af en bog om statistik. Bogen hed “The Drunkard’s Walk: How Randomness Rules Our Lives ” og var skrevet af statistikeren Leonard Mlodinow. Hans tese var at livet er fuld af tilfældigheder, som man ikke er herre over. Han hævder at hos fodboldhold ser man en normalfordeling i forhold til placeringer, så hvis LIverpool eksempelvis statistisk set er det fjerdebedste hold i Premier League vil holdet nogle år blive nummer 4, mens det andre år vil blive højere og andre år lavere uanset om man fyrer træneren eller ej. Det der gør, at det ofte ser ud til at en trænerfyring har virkning er at man fyrer en træner, når det går dårligt for holdet, men når det statistisk set altid vil gå holdet som i en normalfordeling vil holdet altid blive bedre når det går dårligt og omvendt. På den måde kan man vende det om og sige, at man skal fyre træneren, når det går bedst for inden længe vil det gå den anden vej.

Det er måske ikke lige sådan at forklare og slet ikke til at forstå i mine kluntede formuleringer, men man kan ty til Mlodinow og læse. Så kan man også læse om, hvorfor straf altid virker rent statistisk, mens ros altid vil fejle. Og hvorfor det er en stor fordel at være født i januar, hvis man skal klare sig godt som fodboldspiller.

Bogen kan købes her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>