billede 23

En tur til Anfield – roadtrip edition

af Sylvester R. Winkel

Vi var fem gutter som skulle over og se kampen mod Spurs. Kampen lå i sæsonen 14/15 om tirsdagen i vinterferien (uge 7), hvilket passede os alle perfekt.

Billetterne var bestilt hjemmefra gennem en gut, som har kontakterne i orden i Liverpool – ligeledes var overnatningen også klaret hos ham – selv flybilletterne var bestilt i god tid og til en overkommelig pris (500 kr. tur-retur Hamburg-Manchester). Fire af os havde ikke været på Anfield før, mens undertegnede havde set kampen mod Aston Villa tilbage i 2009, der blev vundet komfortabelt 5-0. Alt var timet og tilrettelagt til denne tur. Hvad kunne gå galt? Rigtig mange ting!billede 20

Vi kørte fra Aarhus mandag morgen d. 9/2 kl. 9.30 og mente derfor at vi havde mere end god tid til at nå vores fly som skulle flyve fra Hamburg 14.50. Humøret var højt på turen, der blev naturligvis diskuteret rigtig meget fodbold, stilling, start-11’er og alt muligt andet relateret til byen Liverpool. Undervejs begynder vi at få meldinger fra familien hjemme i Danmark – Sikkerhedspersonalet i Hamburg Lufthavn havde valgt at strejke pga. deres overenskomst. Øv tænkte vi, men vi forsatte dog med det spinkle, krøllede håb man nu engang har.

billede 18

Vi kom til Hamburg Lufthavn – alt var kaos! 90% af alle fly var aflyste og køen gennem sikkerhedstjekket tog ca. fem timer da vi ankom. Vores fly var et af de få, som ikke var blevet aflyst. YES! tænkte vi. Vi skyndte os at stille os op i køen, med troen på vi lige kunne nå at komme gennem tjekket inden take-off. Vores fly blev endda udsat med en time, så vi begyndte at føle os sikre – lige indtil personalet i sikkerhedskontrollen valgte at lukke det ene bånd, så der nu kun var et bånd åbent – og dermed blev ventetiden forlænget med syv timer. Vi var slukørede,  rådvilde – vi forsøgte at få hjælp fra vores flyselskab, men når man rejser med lavprisselskaber, får man, hvad man betaler for – ingen service!

Det skulle dog ikke stoppe os, så vi pakkede bilen og satte kursen mod Liverpool – 15 timers nonstop kørsel gennem Tyskland, Belgien, Holland og Frankrig. Under den engelske kanal med Eurotrain (ja, bilen kom med) og så stod vi pludselig i Folkstone, UK. Herfra havde vi fem timers kørsel før vores destination var nået. Klokken var 2.30 lokal tid, men vi var ligeglade – vi skulle nå frem.

Det var noget af en udfordring at vænne sig til venstresidekørsel – ikke mindst når rettet også sidder i den forkerte side – og derudover valgte det engelske vejr at krydre rejsen med tåge og dis. Da vi langt om længe ramte Liverpool havde vi kørt nonstop hele natten og blev mødt af myldretrafik. Havde det ikke været for vores GPS og en ganske habil co-driver, var vi nok ikke nået frem i ét stykke.

Vi fandt dog hurtigt vores overnatningssted – vi fik en bid engelsk morgenmad og derpå nogle timer på øjet. Kl. 13 tirsdag eftermiddag vågner vi – godt udkørte og på ingen måde udhvilede. Men vi havde gjort det – vi var nået frem. Vi fik vores billetter til kampen og begyndte omkring kl. 16 at begive os mod den hellige gral – Anfield Road.  Første destination på vejen var pubben The Park, som ligger lige over for The Kop. Vi var desværre ikke de eneste skandinavere, som havde udset sig dette vandingshul – det var mildest sagt overrendt med danskere, svenskere og nordmænd. Jeg mødte sågar et par stykke fra min barndomsby. Vi drak hurtigt ud og gik over på The Albert, men her var stemningen lige så – overrendt med skandinaviske turister. Vi orkede dog ikke at gå længere, så vi valgte at blive og Anfieldstemningen begyndte langsomt at komme til os alle sammen.billede 23

kl. 19 gik vi på stadion – Det første møde på Anfield er ubeskriveligt – gensynet for mig ligeså. Har man aldrig oplevet trykket når der bliver sunget You’ll Never Walk Alone fra et veloplagt hjemmepublikum, skylder man sig selv det – det er det vildeste sus! Kampen endte 3-2 og fik overværet det første PL-mål fra Balotellis fod – vi fik hvad vi kom efter – tre point og endnu en magisk aften i byens klubs historie.

billede 24

Dagen efter var vi på stadionrundtur – et must, når man er i byen. Når man træder ind på stadionet igen, efter at have oplevet sådan en aften bliver man overvældet af minder fra gårsdagens kamp. Derefter brugte vi det meste af dagen i den nyrenoverede Liverpool Store i Liverpool One, hvor man uanset alder kan købe sig fattig – et rent mekka for Liverpoolfans.billede 31

Torsdag morgen kl. 7 begav vi os mod bilen – turen var slut og vi havde en lang køretur foran os igen. Vi var høje på oplevelser og selve den bedrift at vi trods alle odds kom frem og fik set kampen. Humøret var højt – lige indtil vores bil gik i stykker. 50 min før vi ville ankomme til Folkstone og skulle ombord på toget, kastede vores fartøj håndklædet i ringen. Vi var målløse, det kunne ikke være rigtigt. Vi holdt dog hovedet koldt og kom i kontakt med vores danske forsikring. Har man uheld med bilen i udlandet findes der et selskab, som hedder SOS International og deres hjælp er inkluderet i bilens kaskoforsikring. Det var dog mere omfattende end som så.billede 36

SOS International fik sagt et engelsk mekanikerfirma på sagen og deres diagnosticering var klar: Oliepumpen var gået og vi kunne ikke forsætte. Efter mange samtaler frem og tilbage fandt de dog en løsning til os – hotelovernatning i byen Gravesend (som ligger en time fra London) og derefter fly fra Heathrow Airport, over Frankfurt og til Billund. Da vi får denne besked er klokken 10 om aftenen og vores fly afgik 8.10 næste morgen. På hovedet i seng, med taxa 5.45 og så afsted.

Resten af turen herfra gik fint – vi kom sikkert hjem og vi var alle glade og taknemmelige. På vejen til Liverpool jokede vi med at vi sagtens kunne køre turen igen en anden gang, men efter denne hjemtur var vi alle mere klar på at ofre lidt flere penge på et ordentligt flyselskab næste gang.

Moralen af denne lille fortælling er, at uanset hvor mange strabadser man kan møde på sin vej skal man ikke give op – vi kom, vi så, vi sejrede (i det mindste over Spurs). Og frem for alt  stod vi sammen, havde hinanden at støtte os til, var med at miste modet og mindede os selv om op til flere gange, at You’ll Never Walk Alone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>